Musik på festival skal være nemt.

Med Festivalhøjtaler har vi skabt en højtaler der kombinerer lang batteritid, fair pris og høj musik. Nu kan du nyde festen bedre ned nogensinde før.

Den bedste festivalhøjtaler

Det hele startede med behovet for en festivalhøjtaler, der både skulle spille højt, holde en hel uge på batteri og allervigtigst klare en hel uge på Roskilde festival uden at gå i stykker. Kvaliteten skulle altså være i top.  Problemet var bare, at når man er studerende på SU så skulle prisen også være i bund.

Vi gik hurtigt i gang med at lede efter en festivalhøjtaler, der kunne opfylde disse kriterier, men måtte hurtig sande at det ikke fandtes, og slet ikke til en pris vi kunne betale.

  

Vi finder et gammelt anlæg på DBA.

Efter kort tid endte vi derfor med at kigge rundt på DBA efter noget brugbart til en billig penge. Efter lidt søgen fandt vi noget vi mente kunne bruges. 

Højtaleren kostede 3.000 kr. og var bygget af to store gamle gulvhøjtalere og lignede noget der kunne blæse en bag over. Så med nyt mod tog vi afsted for at købe højtaleren. Men vi blev slemt skuffet, højtaleren spillede hverken særlig højt eller godt, og så vejede den på den forkerte side af 20kg.

Da budgettet ikke rækkede til mere, besluttede vi alligevel at tage den med og på den lyse side, så fik højtaleren strøm fra et bilbatteri, og kunne derfor spille hele ugen på Roskilde Festival.

 

Men som du nok allerede har gættet, så blev det ikke nogen succes, højtaleren virkede i én dag, hvor den fodrede os med dårlig lyd indtil den brændte af, efter at have spillet i en små 5 timer.

 

Festivalhøjtaler

Og lige her midt i den dårlige stemning opstod idéen til ”Festivalhøjtaler.dk,” med en vision om at skabe en festivalhøjtaler med flot lyd, holdbart design og en uges batterilevetid alt sammen til en pris, hvor alle kan være med.    

Siden den dag for 5 år siden har vi solgt over 900 højtalere til glade festivalgæster.

Se vores histore.

Festivalhøjtaler er blevet bedre år efter år. Det er vi stolte af.

2017

Vi bygger prototyper på livet løs, og tester løsning efter løsning for at komme frem til den bedst mulige højtaler til en rigtig god pris. Efter at have afprøvet adskillige forstærkere og højtalerenheder kommer vi frem til en prototype, som vi når at sælge nogle stykker ad op til Roskilde Festival. Dermed var fundamentet for Festivalhøjtaler.dk lagt. 

2018

Vi står klar med det færdige produkt og er utrolig spændte på hvor stor interessen kommer til at blive. Derudover har vi hen over vinteren udviklet en ny form for tyverisikring til højtaleren, så man nu kan få en model, der kun kan tændes med nøgle. 

Som vi havde håbet er efterspørgselen stor, og faktisk større end regnet med. Vi gør vores bedste for at følge med, men trods af vores anstrengelser på vi melde udsolgt 2 uger før Roskilde  

Det år sælger vi næsten 200 højtalere og sætter et mål om at kunne følge med efterspørgslen næste år. 

2019

Over vinteren har vi købt stort ind af diverse materialer, så vi er sikre på at kunne leve op efterspørgslen når festivalsæsonen endnu en gang starter op. 

Desuden har vi udviklet to helt nye og større højtalere med et andet design for at tiltrække ny kundegrupper. Vi kalder dem Festivalhøjtaler X2 og Festivalhøjtaler X3

Derudover er der sket små forbedringer til vores første højtaler, der giver markant bedre holdbarhed, og da to nye højtalere er kommet til vælger vi at give den navnet Festivalhøjtaler X1. 

2019 bliver vores bedste år nogensinde og vi sælger alt i alt over 200 højtalere. Desværre har vi endnu en gang undervurderet behovet for gode og prisvenlige festivalhøjtalere og må igen melde udsolgt før Roskilde Festival er startet. 

På trods af stor efterspørgsel på vores to nye modeller må vi sande at de bliver for omkostningfulde at fremstille, og vi tager dem derfor ud af produktion for at holde omkostningerne nede, og fokusere på vores mest prisvenlige model 

2020-2021

Vi har købt stort ind i materialer og startet produktion, så vi er klar til at imødekomme alle vores skønne kunder, med den bedste festivalhøjtaler til den bedste pris. 

Corona kommer desværre i vejen for årets festivaler, og vi bliver tvunget til at køre på lavt blus. Men vi forbereder os på bedre tider, hvor vi igen kan få lov at komme afsted på vores elskede festivaler.

2022

Året, hvor Corona gjorde sit endelige tilbagetog, og vi igen kunne komme tilbage på festivaler. Det var med stor begejstring, at vi endnu en gang kunne melde udsolgt, velvidende at mange festivalgæster igen i år kunne få glæde af deres festivalhøjtaler.

2023

Festivalerne var for alvor tilbage i fuld effekt, og det kunne mærkes derude i det danske land. Vi oplevede igen stor efterspørgsel efter en prisvenlig festivalhøjtaler. Og ikke mindst var interessen for at få leveret en højtaler direkte på Roskilde Festival stor. Derfor vil vi i 2024 nu tilbyde levering direkte til Roskilde Festival.