Servicevilkår
Handelsbetingelser for Festivalhøjtaler.dk
TLF: 28334616
CVR: 43362216
Adresse: Skovledvej 4, 2750 Ballerup
Mail: Info@festivalhoejtaler.dk
Betaling
Betaling vil blive trukket ved bestillingen af det lejede udstyr.
Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms.
Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning: DKK
benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.
Festivalhøjtaler.dk's egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.
Betingelser for leje af udstyr
Følgende betingelser er gældende for leje af udstyr gennem Festivalhøjtaler.dk. Ændringer i betingelserne kan ske uden varsel, men det er de på bookningstidspunktet gældende betingelser, som er gældende, også selv om lejeperioden ligger efter indførslen af de nye betingelser. I betingelserne henvises til personen/institutionen/firmaet som ”Lejer”.
1. Legitimation
Lejer skal være fyldt 18 år.
2. Anvendelse
Stk. 1.: Fremleje til tredjemand må kun ske med skriftlig godkendelse af Udlejer.
Stk. 2.: Det lejede udstyr må ikke uden udlejers skriftlige godkendelse medtages til udlandet.
Stk. 3.: Alt udstyr skal sikres mod vejrforhold; regn, sne, vind m.m. Udlejer forbeholder sig ret til, til enhver tid at underkende Lejers tiltag herimod.
Stk. 4 Lejer instrueres i opsætning og tilslutning af det lejede udstyr ved afhentning eller levering af udstyret. Er Lejer i tvivl om tilslutning m.m., spørg da før udstyret overdrages fra Udlejer.
3. Afhentning
Stk. 1.: Afhentning af udstyr kan kun ske efter aftale med Udlejer og skal afhentes af Lejer, medmindre andet er aftalt. Under Lejeperioden er det Lejer som hæfter for det lejede udstyr.
Stk. 2.: Afhentning skal ske følgende tidspunkter og steder:
- Afhent d. 14 juni mellem 13:00-14:30, 2026 (Skovledvej 4, 2750, Ballerup)
- Afhent d. 21 juni mellem 10:00-14:00, 2026 (Skovledvej 4, 2750, Ballerup)
- Afhent d. 26 juni mellem 15:00-16:30, 2026 (Blågaards plads 15, 2200, Nørrebro)
Stk. 3.: Afhentes højttaleren ikke på det pågældende tidspunkt, vil lejer stadig blive opkrævet fuld leje, og det garanteres ikke, at et alternativt afhentningstidspunkt kan aftales.
Stk. 4.: Det lejede gennemgås sammen af Udlejer og Lejer, før udlevering.
Stk. 5: Udlejer har klargjort og gennemgået udstyret, opladt batteri(er) og rengjort det før afhentning og har fundet det i funktionel stand. Det er Lejer, der skal påpege evt. forkert udleveret udstyr, fejl eller mangler på udstyret, før det forlader Udlejer.
Stk. 6.: Det er Lejers ansvar at sikre sig, at eget og 3. parts udstyr kan tilsluttes det lejede udstyr fra Udlejer. Instruktion og vejledning herom påhviler ikke Udlejer, men Udlejer hjælper selvfølgelig med tilslutning.
4. Aflevering
Stk. 1.: Det forventes, at Lejer har udvist omsorg for det lejede udstyr og informerer Udlejer, hvis der er påført skade, eller om anden væsentlig information omkring udstyret.
Stk. 2.: Aflevering af det lejede udstyr skal på en af disse steder og tidspunkter:
- Aflever d. 6 juli mellem 13-14, 2026 (Blågaards plads 15, 2200, Nørrebro)
- Aflever d. 6 juli mellem 17-19, 2026 (Skovledvej 4, 2750, Ballerup)
Hvis udstyret ikke er returneret til Udlejer til den aftalte returdag/-tid, udløser dette ekstra leje, medmindre andet er skriftligt aftalt. Der pålægges dagsleje (350 kr.) pr. påbegyndt dag, så længe udstyret ikke er afleveret, gældende fra den aftalte afleveringsdag.
Stk. 3.: Afleveres udstyret ikke til tiden, eller indgås der ikke en skriftlig aftale om forlængelse af lejeperioden, pådrager Lejer sig ansvar i medfør af straffelovens § 293 (Brugstyveri).
Stk. 4.: Tilbagelevering af det lejede udstyr inden udløbet af den aftalte lejeperiode, vil uden særlig skriftlig aftale med Udlejer ikke berettige Lejer til en nedsættelse af lejebeløbet.
Stk. 5.: Afleveres det lejede udstyret med tape, klistermærker eller andre genstande påklistret, udover vores egne klistermærker, faktureres Lejer kr. 450,- pr. påbegyndt time, det tager at ”rense” udstyret.
Stk. 6.: Udstyret skal afleveres rengjort af Lejer ved lejeperiodens afslutning. Dvs. at det skal være grundigt rengjort for mudder, jord og væsker. Hvis Udstyret ikke er rengjort ved returnering, pålægges et rengøringsgebyr på 250 DKK.
5. Lejeperiode
Stk. 1.: Den tid, udstyret er udlejet, kaldes lejeperioden, hvorved forstås den tid, udstyret har været borte fra Udlejer og er til rådighed efter. Den dag, udstyret forlader Udlejer, regnes som første lejedag. Tilbageleveringsdagen regnes ikke som en lejedag, så længe udstyret er afleveret til aftalt tid og dag. Hvis udstyret ikke er returneret til vores forretning/lager ifølge aftalt tid, udløser det ifølge §4. Stk.2. leje, indtil udstyret er retur.
Stk. 2.: Såfremt en aftalt lejeperiode ikke overholdes af lejeren, er Udlejer berettiget til uden varsel at afhente det lejede udstyr. Det samme gælder, såfremt lejer misligholder kontrakten groft, f.eks. ved udeblivelse af lejeafgift til aftalt tidspunkt. Til afhentningsberettiget misligholdes hører også fogedforretning hos lejer, konkurs eller anden betalingsstandsning.
Stk. 3.: Fornyelse af lejeperiode og forlængelse heraf sker normalt ved ny kontrakt, hvori ny lejeperiode aftales. Under alle omstændigheder skal det ske skriftligt.
6. Priser.
Lejen beregnes på grundlag af de, til enhver tid, af Udlejer fastsatte priser. De nævnte priser i lejekontrakten er beregnet ud fra grundlag af de, til enhver tid, af Udlejer fastsatte priser.
7. Betaling.
Stk. 1.: Betaling sker gennem webshoppen Festivalhøjtaler.dk med betalingskort.
8. Skader og bortkomst.
Stk. 1.: Udlejer er ikke ansvarlig for evt. skader forvoldt af det lejede udstyr. Lejer er ansvarlig for skader, bl.a.: a) Mekaniske el. elektriske forstyrrelser, herunder forkerte spændinger i strømudtag. b) Glemt, tabt, stjålet, forlagt eller anden bortkomst. d) Skader der er forvoldt af lejer, skal erstattes af Lejer til det lejedes værdi á 5.500 kr. e) Er forsikring tilkøbt skal lejer kun betale 900 kr. i selvrisiko ved overstående forhold.
Stk. 2.: Udlejer er ikke ansvarlig for personskade eller skade forvoldt af det lejede udstyr.
Stk. 3.: Det lejede udstyr kan være udstyret med en AirTag eller anden tilsvarende lokaliseringsenhed. Formålet med lokaliseringsenheden er alene at gøre det muligt for Udlejer at lokalisere det lejede udstyr i tilfælde af bortkomst, manglende rettidig returnering, mistanke om tyveri eller anden uberettiget råden over udstyret. Lokaliseringsenheden anvendes ikke med henblik på overvågning eller sporing af Lejer som person, men udelukkende til beskyttelse og genfinding af Udlejers ejendom. Ved indgåelse af lejeaftalen accepterer Lejer, at det lejede udstyr kan indeholde en sådan lokaliseringsenhed. Eventuel behandling af personoplysninger i den forbindelse sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
9. Ændringer eller reparation af udstyr.
Der må ikke foretages ændringer eller reparationer af det lejede udstyr uden særlig skriftlig tilladelse fra Udlejer.
10. Udstyr.
Alt udstyr tilhører Udlejer og må ikke videreudlejes, pantsættes, eksporteres, sælges, transporteres til udlandet uden særskilt tilladelse fra Udlejer.
11. Fortrydelsesret
Stk. 1.: Du har ret til at fortryde din reservation.
Stk 2.: Din fortrydelsesret er betinget af, at du senest 14 dage regnet fra reservationstidspunktet afgiver utvetydig erklæring til udlejer herom.
Stk: 3: Hvis Lejeperioden fuldendes eller påbegyndes inden udløbet af 14-dagesfristen, samtykker du ved nærværende til, at fortrydelsesretten ophører, jf. Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 2.